Arbejdet med effektdrevet it-udvikling startede i 2004 og foregik til og med 2007 i regi af HealthcareIT-projektet. Fra 2008 indtil 2012 er arbejdet fortsat i regi af SourceIT-projektet. Forskningsprojektet HealthcareIT strakte sig over seks projekter, hvoraf de tre foregik i samarbejde med Region Sjælland og et i samarbejde med en større kommune:
  1. Klinisk Proces
  2. Klinisk Monitorering
  3. Sundhedsjournalen
  4. OPUS Sundhedscheck
  5. Svangrefødejournalen
  6. Klinisk Overblik

De seks projekter er alle inden for sundhedsområdet; men vi vurderer, at effektdrevet it-udvikling vil være nyttigt i gennemførelsen af de fleste langvarige og komplekse it-projekter.

Der blev udført effektspecifikationer på alle seks projekter og konkrete effektmålinger på to af dem; de to øvrige projekter blev stoppet før der kunne foretages målinger. De seks projekter har indtil videre givet foreløbige erfaringer med, hvordan der kan etableres et partnerskab mellem kunde og leverandør. Det videre arbejde med dette spørgsmål kræver empiriske studier af længere varighed end de hidtidige projekter.

Klinisk Proces

Klinisk Proces var det første projekt i forskningsprogrammet og fokuserede på, hvordan udvikling og implementering af en integreret EPJ-løsning kan organiseres som en eksperimentel, brugerinvolverende og effektdrevet proces. EPJ-løsningen skulle understøtte al dokumentation, så den kliniske proces kunne gennemføres helt uden papirjournal.

Det forskningsmæssige formål var:

  • At gennemføre et eksperiment i stor skala med effektdrevet it-udvikling.
  • At undersøge hvorvidt og hvordan effekter af it-anvendelse kan defineres og måles.
  • At undersøge kundens og leverandørens oplevelse og accept af sådanne effektmål.
  • At vurdere om EPJ-løsningen giver klinikerne ønskede effekter, især i form af øget overblik og bedre koordination.

Projektet var aktionsforskningsbaseret og blev gennemført i 2005-2006 sammen med daværende Roskilde Amts EPJ-enhed og CSC Scandihealth.

EPJ-enheden ønskede at indsamle viden om kliniske nytteværdier af et klinisk procesmodul samt om omfanget af den indsats, der skal til i forbindelse med indførelse af et sådant modul. EPJ-enheden var bevidst om, at succes med et klinisk procesmodul er betinget af, at klinikerne oplever en umiddelbar og overbevisende fordel ved at anvende det. EPJ-strategien var at gennemføre eksperimenter og vurdere nytteværdien, før systemet “rulles ud”.

tidslinje for klinisk process
Tidslinje for Klinisk Proces-projektet

CSC ønskede at få afprøvet konfigurationsprocessen bag deres nye EPJ-platform, CSC Clinical Suite v. 1.0, samt at få evalueret brugbarheden af Clinical Suite i en ’real-life’ klinisk situation. Som teknisk platform var det formålet at afprøve systemets performance, skalerbarhed og fleksibilitet ved håndtering af integrationer. CSC havde en interesse i at dokumentere systemets brugbarhed og nytteværdi over for Region Sjælland og andre potentielle kunder, bl.a. Region Nordjylland som samme år havde igangsat en stor udbudsforretning.

Projektet blev gennemført på neurologisk afdeling, N61 akut apopleksi, på Roskilde Amtssygehus. Der blev gennemført 5 heldagsworkshops med klinikere fra N61, hvor deres ønsker til effekter af EPJ-systemet blev specificeret og prioriteret. Det stod hurtigt klart at øget overblik over patienterne samt støtte til koordinering var højest prioriteret. Specifikationen af SFI blev tilsvarende fokuseret omkring de situationer, som involverede intensiv koordinering: Sygeplejevagtskifte, tværfaglig tavlekonference samt stuegang (inklusiv gennemgang og udskrivning). EPJ-systemet blev på de 5 workshops designet via op til 3 iterationer med brug af mock-ups og prototyper.

Konfigurationen af Clinical Suite omfattede 243 skærmbilleder (notat- og resultatskabeloner, standardplaner, statusoversigter mv.), som kunne afvikles på hhv. bærbare og stationære computere, storskærm til sygeplejevagtskifte og tavlekonference via loftmonteret projektor samt PDA til registrering af bl.a. SIP-score (Stroke In Progression). Der blev udviklet snitflader til eksisterende systemer (GS, Labka, OPUS Medicin), og 5 års data fra i alt 330.000 patienter blev overført til systemet.

Systemet blev efter en undervisnings- og testfase taget i brug i uge 50. I denne uge blev papirjournalerne lagt til side, og EPJ-systemet brugt 24 timer i døgnet for alle patienter på N61. Som sikkerhedsforanstaltning var der konstant ‘skygger’ til stede i form af personale fra CSC og EPJ-enheden, som kunne hjælpe, hvis en kliniker blev usikker på brugen af systemet. Der var også et døgnbemandet ‘back-office’, som monitorerede brugen af systemet og simulerede transaktioner mellem N61 og andre afdelinger på hospitalet: Forespørgsler registreret i systemet blev udskrevet og afsendt manuelt, og når svaret ankom, blev resultatet indtastet i systemet, så klinikerne på N61 kunne opleve systemet, som om det var implementeret på hele hospitalet.

Der blev foretaget effektmålinger i oktober-november (før systemet blev taget i brug) og tilsvarende under pilotdriften. Effektmålingerne omfattede i alt 15 vagtskifter, 11 tavlekonferencer og 8 stuegange og inddrog 35 patienter og mere end 20 klinikere. Effektmålingerne blev efterfølgende analyseret, og projektet som helhed blev evalueret og diskuteret ved en heldagskonference i februar 2006. Både sundhedspersonalet, EPJ-enheden og CSC udtrykte stor tilfredshed med den eksperimentelle, brugerinvolverende og effektdrevne proces, og EPJ-systemet førte trods den korte pilotdriftsperiode til en række målbare, positive effekter.

Klinisk Monitorering

KLIMO projektet undersøgte mulighederne for indførsel af Den Danske Kvalitetsmodel udviklet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Effektdrevet it-udvikling skulle anvendes til at udvikle og afprøve systemer, der kunne erstatte en række papirskemaer, der anvendes til registrering af forskellige parametre (vækstkurve-, respirations-, AKS-, SIP-, diabetes-, samt AK-skema). Systemerne skulle understøtte tidstro registrering ved brug af en standardiseret terminologi (SNOMED CT) og kunne sammenstille de opsamlede data i oversigter med udvalgte data fra andre systemer (PAS og OPUS Medicin).

De forskningsmæssige formål var:

  • At gennemføre en serie mindre, fokuserede eksperimenter med effektdrevet it-udvikling.
  • At definere og måle effekter af it-anvendelse gennem længere tids brug, bl.a. med fokus på effekter relateret direkte til resultatet af patientbehandlingen.
  • At vurdere hvorvidt systemerne bidrager til opnåelse af de ønskede effekter.
  • At undersøge implikationerne af effektdrevet it-udvikling i forhold til den organisatoriske implementering af systemerne.

Projektet var aktionsforskningsbaseret og blev gennemført i 2006-2007 i samarbejde med CSC Scandihealth og Region Sjælland.

tidslinje for klimo-projektet
Tidslinje for Klimo-projektet

Region Sjælland ønskede bedre viden om de mulige nytteværdier af – og krav til – en fremtidig større investering i et klinisk proces EPJ-modul. Derudover ønskede regionen at afdække afledte konsekvenser af at indføre et sådant system, bl.a. med hensyn til ændrede arbejdsgange, muligheder for opgaveflytning, ændret tidsforbrug, behov for undervisning, samt ressource- og kompetencebehov til løbende re-konfigurering, vedligehold og drift af skemaer til klinisk monitorering.

CSC ønskede en referenceinstallation for kvalitetsopfølgning ud fra Den Danske Kvalitetsmodel, der kunne demonstrere systemets konfigurerbarhed, integrationskapabilitet, drifts- og skalerbarhed, og indplacering i et klinisk proces modul.

Projektet blev etableret i august 2006, og i løbet af efteråret blev der afholdt 6 heldagsworkshops, hvor de ønskede effekter blev specificeret og systemet designet. Der blev designet i alt 6 forskellige skemaer i samarbejde med klinikere fra de afdelinger, som indgik i projektet: Neurologisk afdeling Roskilde, kardiologisk afdeling Slagelse og pædiatrisk og lungemedicinsk afdeling Næstved. Systemet blev konfigureret og testet, og de involverede afdelinger forberedte pilotimplementeringen parallelt med de afholdte workshops. Pilottesten blev med lidt forsinkelse og en indholdsmæssig reduktion af systemet igangsat i januar 2007, og hele projektet blev evalueret i februar 2007.

KLIMO demonstrerede, at klinikere har nemt ved at formulere, specificere og prioritere effekter. Projektet bidrog også med erfaringer med hensyn til de praktiske og organisatoriske udfordringer ved pilotimplementeringer. På grund af manglende ressourcer blev pilottesten af systemerne ikke så langvarig og omfattende som planlagt, og projektet blev indstillet efter evalueringen i februar 2007.

Sundhedsjournalen

Projekt Sundhedsjournal omfattede effektdrevet it-udvikling ved de nyetablerede sundhedscentre i kommunalt regi. Fokus for projektet var at gennemføre specifikation og udvikling/konfigurering af udvalgte patientforløb alene ud fra effektspecifikationer. Systemet skulle understøtte planlægning, klinisk konsultation og løbende opfølgning af patientforløbene diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte, metabolisk syndrom, rygestop samt bryst-, lunge-, tyk- og endetarmskræft.

De forskningsmæssige formål var:

  • At udvikle en model hvor effekter på forskellige niveauer indbyrdes er relateret (fra effekter tæt knyttet til arbejdsprocesser og it-anvendelse til overordnede strategiske og politiske mål).
  • At undersøge om effektspecifikationer kan anvendes som alternativ til use-case specifikationer.
  • At undersøge generalitet i effektmålinger, inkl. hvorvidt effekter fra et sundhedscenter er repræsentative for andre tilsvarende sundhedscentre.
  • At designe effektmålinger der kræver et minimum af ressourcer fra klinikerne, bl.a. ved at basere målingerne på logdata fra systemet.

Projektet var aktionsforskningsbaseret og blev gennemført i 2007-2008 sammen med CSC Scandihealth og tre nyetablerede sundhedscentre.

tidslinje for sundhedsjournal-projektet
Tidslinje for Sundhedsjournal-projektet
Sundhedscentrene var specielt interesserede i at kunne evaluere effekten af it-anvendelsen og relatere dette til overordnede faglige og strategisk/politiske mål, bl.a. med hensyn til ‘patient empowerment’ og patientmotivation, dvs. at patienterne oplever en høj grad af medinddragelse, medindflydelse og ansvar for egen omsorg. Patientforløbene skulle udvikles og it-understøttes ud fra Guidet Egen-Beslutning (GEB).

CSC ønskede at videreudvikle effektdrevet it-udvikling og uddanne konfiguratører til sådanne udviklingsforløb. Systemet skulle udvikles som en del af CSC Sundhedsportal. Projektet skulle senere følges op af projekter hos andre sundhedscentre for at vurdere generaliteten i de specificerede og målte effekter.

Der blev gennemført 6 workshops med ledelsesrepræsentanter og klinikere fra sundhedscentrene. De indledende workshops fokuserede på de effekter, som sundhedscentrene ønskede opfyldt. Effekterne blev specificeret i et mål-middel hierarki i 5 niveauer (omgivelser, strategi, proces, arbejdsområde, it-system). Ud fra disse specifikationer blev der i de efterfølgende workshops udviklet prototyper, som blev demonstreret, afprøvet og videreudviklet på de efterfølgende workshops. Der var således tale om en agil, iterativ udvikling baseret på effektspecifikationer.

Der blev designet et forløb til måling af effekter mht. kvalitet, effektivitet og tilfredshed. Effektmålingsforløbet udnyttede i høj grad automatisk genererede logdata og interaktive online spørgeskemaer baseret på Technology Acceptance Model (TAM) og Task Load Index (TLX). Måling af tilfredsheden hos patienterne var baseret på Health Care Empowerment Questionnaire (HCEQ).

Systemet blev efter integration og test taget i pilotdrift i februar 2008. På grund af tekniske problemer måtte pilotdriften indstilles, og da den skulle genoptages, udbrød der en længere strejke blandt sundhedspersonalet i Danmark. Strejken og den følgende sommerferie forsinkede projektet alvorligt. Den planlagte pilotdrift og effektmålinger blev herefter opgivet.

På trods af at effektmålingerne ikke blev gennemført, ledte projektet til en række værdifulde resultater både med hensyn til specifikation af effekter og design af effektmålinger. Derudover opnåedes vigtige erfaringer omkring organisering af samarbejde mellem kunde og leverandør, krav til udviklingsplatformens egenskaber samt planlægning og gennemførsel af pilotimplementering.

Opus Sundhedscheck

OPUS Sundhedscheck projektet var et delprojekt i et større konsolideringsprojekt for medicinmodulet OPUS Medicin i Region Sjælland. Fokus i OPUS Sundhedscheck var at afdække indsatsområder for opnåelse af effektiv brug af OPUS Medicin i medicineringsprocessen og at afprøve hvilke interventioner, der har effekt i forhold til at opnå en sikker medicineringsproces med effektiv brug af OPUS Medicin. OPUS Medicin har til formål at støtte klinikerne i at give den rigtige patient den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt.

De forskningsmæssige formål var:

  • At afdække i hvilket omfang de enkelte afdelinger på regionens hospitaler brugte faciliteterne i OPUS Medicin og fulgte procedurerne for brug af OPUS Medicin.
  • At identificere eventuelle barrierer for at bruge OPUS Medicin i overensstemmelse med dets formål og som krævet i procedurerne for medicineringsprocessen.
  • At arbejde effektdrevet med den organisatoriske implementering af OPUS Medicin ved iterativt at gennemføre interventioner og måle deres effekt.
  • At designe effektmålinger, der ikke belastede klinikerne i deres daglige arbejde, ved at bruge journalaudits til at måle effekten af interventioner.

Projektet blev gennemført i 2007-2008 sammen med Region Sjælland. Leverandøren af OPUS Medicin var CSC Scandihealth men de deltog ikke i projektet.

Tidslinje for OPUS-projektet
Tidslinje for OPUS-projektet

Først gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse om brugen af OPUS Medicin på samtlige kliniske afdelinger på regionens hospitaler. Regionen var specielt interesserede i denne undersøgelse, fordi indtrykket var, at systemet mange steder kun blev brugt delvis, og fordi der derved kunne være et anseeligt uudnyttet potentiale i systemet. Regionen så spørgeskemaundersøgelsen som et første skridt til at øge nytteværdien af investeringen i OPUS Medicin.

Dernæst gennemførtes interviewundersøgelser på to afdelinger, der var nået langt i adoptionen af OPUS Medicin med særligt henblik på at afdække, hvordan de havde håndteret barrierer i forhold til brugen af systemet. Interviewundersøgelsen tjente dels til at nuancere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen dels som input til interventionsstudiet.

Endelig gennemførtes et interventionsstudie på én afdeling med henblik på at øge og effektivisere brugen af OPUS Medicin. Regionens interesse i interventionsstudiet var at gøre sig erfaringer med at arbejde effektdrevet med organisatorisk implementering og at øge nytteværdien af OPUS Medicin på den valgte afdeling. Erfaringerne skulle efterfølgende bruges på andre afdelinger.

Interventionsstudiet omfattede fire interventioner med fokus på delegerede ordinationer, som gav sygeplejerskerne lov til at ordinere visse typer medicin for at opnå, at al information om medicin registreres i OPUS Medicin i stedet for fx kardex. Interventionerne og den effekt, der søges opnået gennem dem, blev identificeret og planlagt på en workshop med klinkere. Effekten af interventionerne blev målt ved seks journalaudits: to før interventionerne startede, to under interventionerne, og to efter interventionerne var afsluttet. Derudover blev brugen af OPUS Medicin observeret før og under interventionerne, bl.a. for at få et indtryk af hvordan interventionerne blev modtaget af klinikerne.

Der var stor forskel på i hvilket omfang afdelingerne brugte OPUS Medicin; men det generelle billede var, at flere faciliteter og krævede procedurer kun blev brugt konsistent af et mindretal af afdelingerne. Interventionerne førte til det ønskede fald i antallet af medicineringsoplysninger, der ikke blev registreret i OPUS Medicin; men ved den sidste journalaudit tre måneder efter interventionernes ophør var der indikationer på, at effekten af interventionerne måske ikke var blivende.

Svangreføde Journalen

Svangre-fødejournalen var et effekt-drevet it-udviklingsprojekt udført af CSC Scandihealth (se Simonsen, Hertzum & Barlach, 2011.) Den effekt-drevne metode blev brugt til at understøtte samarbejdet mellem CSC Scandihealth og et større sygehus i Danmark. Sygehuset havde valgt CSC Clinical Suite (CCS) som platform for sin elektroniske patientjournal (EPJ), som blev udviklet og implementeret i etaper, hvor svangre-fødejournalen udgjorde den første etape. Projektet sætter fokus på hvordan effekter bliver specificeret og hvordan relationen mellem CSC og kunden etableres.

Projektets forskningsmål var:

  1. at evaluere en hierarkisk model for effekt-specifikationer, hvor effekter kan være strategiske, taktiske og operationelle.
  2. at evaluere CSC Scandihealths effekt-drevet it-udviklingsproces i forbindelse med konfigurering af kliniske systemer.
  3. at udføre forsøg med effektmålinger, der kræver et minimum af indsats fra kundens side.
  4. at udforske hvordan effektmålinger kan indarbejdes i kontrakten mellem udbyder og kunden.

Projektet følger CSC Scandihealth effekt-drevet IT-udviklingsproces, hvor processen består af en række workshops med kunden. Det første workshop blev afholdt med deltagelse af ledelsen og slutbrugere. Resultatet af workshoppen var et udgangspunkt for at udvikle prototyper og afprøve dem i workshops med klinikerne. Denne del af processen foregik som et laboratorie-workshop, hvor prototyperne blev vist ved hjælp af en projektor og sammenholdt med kliniske procesmodeller tegnet op på whiteboards. Prototyperne blev evalueret på baggrund af effektspecifikationerne, og efterhånden blev laboratorie- workshops afløst af workshops in-situ. I in-situ workshops blev prototyperne afprøvet på grundlag af realistisk testdata og også faktisk data. Prototyperne blev på den måde revideret og videreudviklet. I en pilotimplementering af systemet vil effekt-realiseringen blev målt i forhold til den effektspecifikation opnået i denne proces. (Barlach, Hertzum, Simonsen, 2013)

Den endelige effektmåling vil ske på grundlag af data udtrukket fra eventlogs generet af CSC og på grundlag af svar til online spørgeskemaer, som blev aktiveret på foruddefinerede punkter i forbindelse klinikernes brugen af EPJ. Den endelige evaluering skal ligeledes tage stilling til de juridiske aspekter ved brugen af effektspecifikationer i forbindelse med kontrakter mellem udbydere og kunder.

CSC Scandihealth betragter effekt-drevet IT-udviklingsprocessen og den hierarkiske model for effektspecifikationer som operationelle værktøjer for styringen af en agil udviklingsproces. Projektet har ligeledes vist, at de personer, der deltagere på workshops bør ideelt set besidde konkret viden om kundens processer og arbejdspraksis. Effektspecifikationer kan være et nyttigt middel til at understøtte kommunikationen imellem de forskellige aktører i udbyderens forhold til hospitalet. De effektspecifikationer, der blev formuleret i starten af projektet forblev stabile eller uændrede i løbet af projektet. Se endvidere artiklen ”Effekt Evaluering af skiftet fra Papirjournalen til CSC Svangre-fødejournalen” (Barlach, 2013).

Tilbage

Klinisk Overblik

Klinisk overblik (CLOVE) var et projekt der havde fokus på design, udvikling, implementering og evaluering af IT systemer, der havde til formål at forbedre klinikernes overblik i forbindelse med deres arbejde på sygehuses akutafdelinger. Projektet havde 2 omdrejningspunkter, hvor det ene var på afdelingsniveau at skaffe overblik over patienternes behandlingsforløb, tilgængelige kliniske ressourcer og deres til enhver tid værende allokering og det andet på patientniveau at tilvejebringe og præsentere informationer om den enkelte patients tilstand. Endelig, skulle projektet fremme integrationen af patientinformationer fra andre sygehussystemer.

Projektets forskningsmål var:

  1. at opnå indsigt i klinikernes forståelse af begrebet overblik og hvilke effekter kan forbindes med begrebet.
  2. at undersøge i hvilket omfang en elektronisk oversigtstavle kan overføres fra én akutafdeling til en anden akutafdeling med kun få mindre ændringer.
  3. at evaluere hvordan oversigtstavler påvirker forskellige aspekter af kommunikation, koordinering og det kliniske arbejde i akutafdelinger.
  4. at opnå erfaring med automatiseret indsamling af data til brug for effektevalueringer, herunder logning af PC-brug og klinikernes fysisk placering.

Projektet blev afviklet i perioden 2009 -2012 i samarbejde med Region Sjælland og den norske leverandør IMATIS. Alle fire akutafdelinger i Region Sjælland deltog i projektet, hvor to akutafdelinger (ED1, ED2) deltog i arbejdet med at udvikle og evaluere oversigtstavlerne, mens de øvrige (ED3, ED4) deltog kun i evalueringsaktiviteter. Projektet var opdelt i tre faser, hver med en varighed på et år:

I første fase en pilotudgave af oversigtstavlen blev udviklet i samarbejde med ED1 og ED2. Pilotudgaven blev taget i brug hvilket gav mulighed for at høste erfaringer i forbindelse med reelt brug af overblikstavlerne. I denne fase udførtes et studie af implementeringsprocessen og en undersøgelse af klinikernes forventninger til det nye system og deres erfaring med brugen af systemet.

I den næste fase blev den udgave af oversigtstavlen, som var resultatet af første fase, implementeret på ED3 og ED4. Tavlernes blev i mindre omfang konfigureret og tilpasset de forhold på ED3 og ED4 som adskilte sig fra de tilsvarende forhold på ED1 og ED2. ED3 og ED4 fik justeret og modificeret deres arbejdsprocesser på grundlag af de i fase 1 indhentede erfaringer for at kunne maksimere udbyttet af anvendelsen af de nye overblikstavler. Effektmålinger blev taget både før og efter implementeringen af overblikstavlerne for at måde effekten af de nye overblikstavler på arbejdsprocesserne. (Fleron, Ramussen, Hertzum, Simonsen, 2012)

I den sidste fase fokuserede projektet på overblik på patientniveau i modsætning til på afdelingsniveau. Aktiviteter relaterede til design, udvikling og evaluering af tavlernes reelle brug blev udført.

Forskerne fandt, at når klinikerne i ED1 og ED2 blev spurgt om deres forventninger til brugen af oversigtstavlerne afgav de meget lignende svar, hvilket syntes at være baseret på klinikernes forventninger til at brugen af oversigtstavlernes ville gavne patienterne. Efter at have brugt systemet i et års tid, var det klinikernes opfattelse, at man havde opnået et bedre eller større overblik i forbindelse med de kliniske opgaver, men at det forbedrede overblik endnu rigtigt havde gavnet patienterne. (Hertzum, 2011)

I forbindelse med implementering af oversigtstavlerne på ED3 og ED4, har det vist sig, at virkningen har været lidt forskelligt. I det ene tilfælde har klinikerne fået mere tid til at være sammen med patienterne, mens i det andet tilfælde tilbringer man mindre tid hos patienterne. Den forskel kan skyldes den omstændighed, at den ene akutafdeling i forvejen havde et godt overblik over arbejde via de gammeldags fysiske overblikstavler, hvilket betød, at de kunne bruge mere tid hos patienterne efterfølgende, mens den anden afdeling havde haft et ringere overblik før implementeringen, men fik et bedre overblik efter implementering, som betød, at mere tid kunne bruges på det klinisk arbejde. (Hertzum & Simonsen, 2013)

Det samlede projekt blev afsluttet med at overblikstavlerne blev installeret og implementeret i alle afdelinger af Nykøbing Falster Hospitalet pr nytår 2012/2013. Implementering af oversigtstavler på alle afdelinger er planlagt til at finde sted i slutningen af 2014.

Nogle af de faktiske forskningsresultater af projekter er:

  1. på grund af ændret arbejdspraksis er sygeplejerskerne på én af akutafdelingerne i stand til at tilbringe 44 minutter mere tid hos patienterne end før implementering af overblikstavlerne. Det samme er dog ikke tilfældet hos lægerne på grund af deres større behov for at bruge tid sammen med kollegerne.
  2. på en anden akutafdeling er klinikerne nu i stand til at bruge mere tid på stuerne, hvilket medfører tættere kontakt med patienterne. Time-outs foregår som møder hvor klinikerne samles omkring en overblikstavle. Time-outs er blevet mere effektive som følge af de nye elektroniske overblikstavler der muliggør bedre og mere ajourførte oplysninger om patienterne.
  3. de nye overblikstavler er en teknologi, som tillader en høj grad af konfigurering som ikke er afhængig af programmeringskompetence. Men denne nye mulighed medfører samtidigt et behov hos nøglebrugerne for oplæring i teknikker til optimering af både de kliniske arbejdsgange og tilknyttede teknologi.

Afslutningsrappport:(Hertzum, 2013)

Tilbage